Gyldne farver og sensommerbrise
fylder hjertet med vemodig musik.
2. strofe i omkvædet i "Sensommervisen" bliver i 7-årigs udgave til "fylder hjertet med lidt modig musik". En syv-årig ser sig ikke tilbage, men kun frem. Og måske er det i langt højere grad det, som vi har brug for, når efteråret og vinteren sætter ind: Vintermod. Ingen længsler efter det tabte paradis. Intet vemod, men derimod mod.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar