onsdag den 5. juni 2013

Hold lidt igen

Har nu nået det punkt i "How I met your mother", hvor man begynder at betragte fiktive personer som reelle venner. Hvor man ved, hvad de ville tænke i bestemte situationer, præcis som med mennesker, man kender rigtigt godt. Lige nu ved jeg, hvad Barney ville tænke om enhver kvinde, jeg ser på gaden, og jeg ved, hvad Ted ville mene om, at dansk arkitekturs wunderkind udråbes til copycat. Og Lily kunne redde mig ud af enhver situation. Og så er det bare så ærgerligt, at jeg ikke kan ringe til dem og sige det. Lidt en underlig ven. Samtidig er plottet den helt store drivkraft - hvem er den mor? Hvem er "the one". Hvornår bliver det tydeligt, at alle spor hele tiden har peget i den retning?

Der er de serier, hvor man bagefter ville ønske, at man aldrig havde set dem, fordi man så stadig havde dem til gode. Det her er en af dem. Så når det er slut, hvem skal jeg så blive venner med?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar