Mine søstre og jeg har i årevis grinet af, hvor helt utroligt langsomt min mor cykler. Svimlende langsomt. Når man fulgtes med hende, var man lige ved at vælte af langsomhed, og vi måtte se beundrende til, mens hun gang på gang cementerede sin gode balanceevne via svage tramp i pedalen.
Men forleden gik det op for mig, hvorfor hun cyklede så langsomt. Det var ikke på grund af dårlig form eller manglende fokus. Jeg cyklede hjem fra biblioteket og undervejs kom jeg i tanke om alt det derhjemme, der ventede efter besøget i Fakta og afhentning af børnene. Udpakning af tasker, udpakning af poser, eftermiddagsmadder, oprydning, småskænderier mellem børn og deres manglende behovsudskydelse. Og jo mere jeg tænkte, jo langsommere cyklede jeg. Det var jo derfor, hun gjorde det, for pokker. For at udskyde pligterne. Det var fanme smart. Længe leve langsomheden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar